LASER WORKS - 2010
For at udfordre rammerne for brugen af ny prototypeteknologi arrangerer Foreningen for Lokal Produktion, i samarbejde med KEPS og Republikken, konkurrencen Laser Works.
Hvad kan du lave af 5m2 krydsfiner og en laserskærer på kun 24 timer?
Byg på 24 timer et værk, som i formgivning og konstruktion udnytter laserskærerens potentiale.
Hvordan kommer du med?
Ansøgningen skal:
• Være en beskrivelse og evt. illustration af ideen og værket og afleveres på en A3 side
• Indeholde dine kontaktoplysninger. Hvis I er flere i gruppen, skriver I kun kontaktoplysninger på en deltager.
• Være os i hænde med posten, personligt afleveret eller pr. mail senest 17. maj kl. 17:00.
• Sendes til:
KEPS, Laser Works
c/o Republikken
Vesterbrogade 24B, 2.sal
1620 København V.
mail: emil@republikken.net
Deltagelse og booking af de 24 timer
Laser Works juryen udvælger af ansøgerne, 12 deltagere og vi giver svar senest d. 22 maj.
Er du/ teamet blevet udvalgt kan du nu booke de 24 værkstedstimer i KEPS’ prototype-værksted
på mail: emil@republikken.net. De 24 timer kan lægges fra d. 27. maj til d.10. juni.
Regler og Rammer
• Man kan deltage alene eller i grupper på op til 3 personer.
• Du/teamet har i alt 24 timer til at skære og samle værket. Heraf 10 timer på de 2 laserskærere;
Versalaser – VLS2.30, og VLS6.60. Beregn de 10 timers skæretid til at ligge i dagtimerne, mellem 9.00-19.00.
• Du/teamet har max 5 m2 krydsfiner, i 2mm., til rådighed.
• Du/teamet er selv ansvarlige for at medbringe software og computere
• Der må bruges lim, skruer, plast og lignende til at samle værkerne, elektronik og andet må gerne
bygges ind i værkerne.
• D. 24, 25. og 26. maj kl. 16.00 til kl. 19.00 afholder KEPS gratis kurser i brugen af laserskærer.
Kurserne certificerer deltagerne til brug af laserskærer og er obligatorisk for deltagelse i konkurrencen.
•Afleveringsfrist: når dine/teamets 24 timer er gået afleveres værket.
•Ophavsret til ide og værk: du har som deltager ophavsretten til dit design, selve værket beholder Laser Works.
•Deltagelse i konkurrencen og besøg af udstillingen er gratis.
Bedømmelse
Juryen består af en repræsentant fra DAC, Foreningen for Lokal Produktion, CITA, Index:award og Link UP.
Der vil i udvælgelsen og bedømmelsen blive lagt vægt på:
• Om projektets ide er nytænkende
• Niveauet af formsprog, konstruktion og kompleksitet
• I hvor høj grad projektet udnytter laserskærerens potentiale
Det bedste projekt præmieres med 15 timers lasertid (værdi 9.000 kr.) + gaver fra vores sponsorer.
Fest og reception
Fredag d. 11. juni afholdes udstillingsreception, prisoverrækkelse og fest på Republikken.
De 12 værker udstilles weekenden over og sendes derefter på udstillingsturne rundt i landet.
Med venlig hilsen
Laser Works team: Markus Wassberg, Søren Lindgreen, Kasper Friis Hansen og Emil Steglich-Petersen
Kontakt:
Emil Steglich-Petersen
tlf. 2629 2425
mail. emil@republikken.net
Ressourcer:
link til manual om hvordan maskinerne bruges, lavet af Simon fra www.etch-it.dk (bemærk at KEPS nye laserskærer vls 6.6 har et skæreareal på op til 813 x 457 mm)
